Efter at have besøgt mange lægehuse i forbindelse med tilbudsgivning på rengøring, har jeg desværre gentagne gange oplevet en alvorlig mangel på faglighed, når det kommer til rengøring i sundhedssektoren. Det er et emne, vi som branche er nødt til at tage seriøst. For rengøring i et lægehus er ikke bare almindelig rengøring – det handler om hygiejnesikkerhed og smitteforebyggelse i miljøer, hvor der hver dag kommer sårbare patienter.

Flere steder har jeg set forhold, der slet ikke burde forekomme i et klinisk miljø. Jeg har mødt venteværelser med gamle blodpletter, som tydeligvis ikke er blevet opdaget eller fjernet i lang tid. Jeg har set støv ligge i tykke lag under borde, spindelvæv i loftshjørner og kryds og tvær-mærker på gulvene, som tyder på, at mopperne ikke har været ordentligt udvredet eller skiftet. I nogle klinikker bliver der stadig brugt støvsuger i behandlingsrum, selvom det ifølge de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) ikke er tilladt – heller ikke selvom støvsugeren har HEPA-filter. Og mopper uden mikrofiber bliver stadig brugt i kliniske områder, selvom det er et helt grundlæggende krav i NIR, fordi de ikke har samme evne til at opsamle bakterier og virus.

Ved et af mine besøg talte jeg med en, der var ansvarlig for rengøringen i klinikken. Jeg gjorde opmærksom på, at man ikke må bruge den samme moppe i flere forskellige konsultationsrum – moppen skal skiftes fra rum til rum, og det gælder også mellem venteværelse, reception og behandlingsrum. Svaret jeg fik, var, at det vidste de ikke. Det undrede mig meget. For når vi arbejder i lægehuse, arbejder vi i nogle af de mest følsomme miljøer, hvor sårbare mennesker med svækket immunforsvar færdes. Det er netop her, smitterisikoen er allerhøjest – og det er her, der ikke må slækkes på de hygiejniske principper.

Et andet eksempel oplevede jeg på en tandlægeklinik, hvor det var klinikassistenterne selv, der stod for rengøringen. Det er i sig selv helt i orden, hvis de er oplært korrekt og følger NIR. Men det, der undrede mig mest, var, at rengøringen kun blev udført én gang om ugen, om fredagen – i en klinik med mange patienter dagligt. Det er bekymrende, for i travle klinikker bør rengøring foretages dagligt – ikke kun for syns skyld, men for at minimere smitterisikoen i omgivelser, hvor der håndteres kropsvæsker og bruges skarpe instrumenter.

I samtaler med klinikker hører jeg ofte, at de overvejer at skifte rengøringsfirma, og nogle nævner, at det skyldes, at der ofte kommer unge eller skiftende medarbejdere. Men det i sig selv er ikke det egentlige problem – det handler ikke bare om udskiftning. Det handler om manglende faglighed. Det, der bekymrer mig langt mere, er, at mange klinikker og lægehuse slet ikke er klar over, at der findes konkrete faglige krav til, hvem der må udføre rengøring i sundhedsmiljøer.

Rengøring i kliniske områder kræver mere end blot oplæring – det kræver faglig undervisning, som er fastlagt af Statens Serum Institut gennem de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR). Det er altså ikke nok, at en medarbejder “bliver vist, hvordan man gør”. Personen skal forstå smitteveje, zoneopdeling, korrekt brug af udstyr, og hvilke rengøringsmetoder der må bruges hvor. Og det gælder uanset om det er konsultationsrum, venteværelser eller reception – hvert område kræver sin egen tilgang og sit eget udstyr.

Dette blogindlæg er ikke skrevet for at hænge nogen ud – men for at skabe opmærksomhed om et vigtigt og overset problem. Vi har et fælles ansvar for at sikre, at de mennesker, der bliver sendt ud til rengøring i lægehuse og klinikker, har den nødvendige viden og forståelse for de retningslinjer, de arbejder under. Det er ikke nok, at man vil gøre det godt – man skal vide, hvordan man gør det rigtigt.

Jeg mener også, at myndighederne bør tage et større ansvar og føre stikprøvekontrol i lægehuse, tandklinikker og andre steder i sundhedssektoren. Det burde ikke være tilfældigt, om rengøringen lever op til kravene eller ej. Når rengøring ikke udføres korrekt, risikerer vi smittespredning blandt nogle af de mest sårbare mennesker i samfundet – patienter, der i forvejen er svækkede eller syge. Hvis vi tager rengøringen alvorligt og følger retningslinjerne, kan vi faktisk spare mange sygdomstilfælde – og i sidste ende liv.

Skrevet af Said H
Ros Ren – Specialiseret i professionel rengøring i sundhedssektoren